Efterfødseltjek
Et efterfødselstjek er for alle, der har født, uanset om det er for nylig eller for mange år siden. Ikke alle kommer af sted med det samme, mange går med smerter i længere tid, som aldrig forsvinder. Dette er i sig selv et hint om, at du har brug for behandling.
Hvis du oplever gener relateret til graviditet og fødsel eller du oplevet at få ondt i kroppen derefter, så kan et efterfødselstjek være relevant for dig.
Efterfødselsgener kan variere meget, og vi kan hjælpe dig med flere forskellige symptomer. Hvis du genkender nogle af følgende problematikker, kan vi tilbyde effektiv behandling:
- Bækkensmerter
- Lændesmerter
- Halebenssmerter
- Delte mavemuskler
- Svag og blød fornemmelse i mavens midte
- Nedsynkning eller prolaps af underlivets organer
- Svag bækkenbund / inkontinens
- Bristning under fødsel med efterfølgende bækkenbundsproblemer
- Navlebrok eller brok i mavens midte
- Oppustet mave og fortsat “gravid” udseende
- Svag kernemuskulatur
- Stramt arvæv efter kejsersnit
Hvad indebærer et efterfødselstjek? Et efterfødselstjek varer 60 minutter og består af følgende:
- 1. Der laves en grundig fysioterapeutisk undersøgelse – En grundig undersøgelse af, hvor vi tester bevægeligheden i bækkenet og ryggen.
- 2. Der testes for delte mavemuskler – Det vurderes, om du kan aktivere din bækkenbund og core korrekt, og om du har delte mavemuskler.
- 3. Der laves en behandlingsplan – Vi udarbejder en skræddersyet plan baseret på undersøgelsens fund. Denne plan kan bestå af både manuel behandling samt træning af din kernemuskulatur og mave. Du får vejledning i specifikke hjemmeøvelser, der er relevant for dig.
Hvad er delte mavemuskler, og kan man styrke mavens midte?
Delte mavemuskler (rectus diastase) opstår, når bindevævet mellem de to mavemuskelbuge strækkes under graviditeten. Efter fødslen kan mange opleve en unormal afstand mellem muskelbukkene i mavens midte. Selvom heling kan ske naturligt i de første 6-8 uger efter fødsel, kræver det ofte specifik træning at få mavens midte til at hele korrekt.
Ved træning af rectus diastase handler det om at opbygge spænding i mavens midte, hvilket langsomt kan reducere afstanden mellem de to muskelbuge. Dette kan vi hjælpe dig med!
Er du ikke alene i dette?
Statistikker viser, at 40% af alle kvinder har rectus diastase 6 måneder efter fødsel, og 45% lider af inkontinens 7 år efter graviditet og fødsel. Det er vigtigt at vide, at det kan blive bedre – og at du kan gøre noget aktivt for at forbedre det. Vi er her for at hjælpe dig!