EFTERÅR PÅ VEJ…

COVID-19 (ja, det er her sgu stadig – træls!)

Følger du os på Facebook, er du ikke i tvivl om, at der sker rigtig meget på klinikken. Det er faktisk den bedste måde at holde sig ajour med alle de tilbud, tiltag, information og historier, som vi ønsker I skal se. Smitten er ved at blusse op i Danmark igen. Derfor minder vi jer om vores retningslinjer hernede, så vi forsat kan holde os smittefri. Vi forsætter de gode tiltag, så der skal stadig sprittes af, når man kommer, man skal komme til tiden, kom gerne alene hvis muligt, vi giver ikke hånd, betal MobilePay eller Dankort, aflys hvis du er syg, venter svar på en corona test osv.

Ligesom alle andre forretninger har vi stadig brug for dig i vores klinik. Så ønsker du f.eks. at lære at løbe, kunne AlterG’en måske være noget for dig, eller ønsker du f.eks. at komme i gang med at træne, tilbyder vi også konsultationer indenfor dette område, inden en eventuel opstart på et af vores hold, som er GRATIS første gang. Skal der laves nye såler eller bare løsnes op med en sportsmassage, så gør vi også det, så der er en masse at tilbyde jer hernede 🙂

Shockwave

Vi har været så heldige at få en fokuseret shockwave på klinikken, som kan behandle gamle kroniske seneskader. Shockwave banker impulser ind, som “nedbryder” det gamle arvæv, og får vævet til at starte en ny helingsfase. Prisen for shockwave-behandling er 200 kr. i tillæg på anden behandling. Vi har haft den i 4 uger og ser allerede markante forbedringer hos de patienter, der har prøvet den og har haft problemer i flere år. Vi er meget begejstrede.

Løkkefonden

Michael og Lasse har endnu engang været afsted med Løkkefonden til anden del af deres challenge. Denne del startede i Kolding og sluttede efter 3 dage i Bellacenteret med 300 km i sadlen.

I Løkkefonden, er vi med som sponsorer og behandler ligeledes drengene undervejs på deres ture, hvis de har ondt. De 60 udfordrede drenge klarede det super godt, og de har fået en fantastisk oplevelse for livet, samt lært en masse karaktertræk i forhold til at udvikle personlige kompetencer. Vi har været med i projektet fra opstarten for 7 år siden, og vi bliver ved med at sponsorere, da vi nyder at være med til at gøre en forskel for de udsatte drenge. Ønsker man at læse mere om projektet eller eventuelt være sponsor på det, så klik her

Kurser (Vi bliver så kloge) og foredrag

Nichala er gået i gang med en kandidat i sundhedsfremme, sundhedsstrategier og arbejdslivsstudie (cand.san.), hvor hun er færdig om 2 år. Det bliver meget spændende at følge og se, hvordan det kan bruges i fysioterapien. Nichala går på barsel om under 1 måned, men vi giver selvfølgelig besked, når hun atter er klar til at tage nye patienter ind.

Rasmus har været på skulderkursus hos Ann Cools’ onlineforløb, hvor han er blevet endnu klogere på undersøgelse og behandling. Han skal på del 2, som er et fysisk kursus, til næste år, når COVID-19 forhåbentlig har aftaget.

DERFOR UNIKT TILBUD. Få en 60 minutters førstegangsundersøgelse hos Rasmus, hvis du har en skulderproblematik til kun 400 kr. Vi tilbyder det til de første 10, så skynd jer, hvis I skal spare lidt penge, og få en super undersøgelse og behandling.

Michael har været ude og holde foredrag for Lillerød Badmintonsklubs veteraner. De lærte om forebyggende træning og lidt akut skadesterapi. Så de er gået i gang med varme op endnu bedre med fokus på at mindske skader. Foredraget har de fået gratis, da de er en af vores samarbejdspartnere, hvor de også får andre goder, såsom rabatter på ydelser på klinikken. Mangler din klub også en samarbejdsaftale, så skriv gerne til Michael på mk@nordfys.dk, så skræddersyer vi en, der passer til netop jeres klub.

Nordsjælland Sportsfysioterapi tilbyder:

Læs mere om de forskellige behandlingsmuligheder her eller kontakt os, og lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig bedst muligt på 52 35 50 00.

De bedste og varmeste sommer hilsner Rasmus, Anders, Lene, Lasse, Nichala og Michael
Team Nordsjælland Sportsfysioterapi.