Tiden flyver afsted!

Lidt over 2 måneder siden at sidste nyhedsbrev kom ud. Der er sket en del men vi skal prøve at fatte os i korthed 🙂

Certificeret Kliniker i Sportsfysioterapi
Michael er blevet godkendt som Certificeret Kliniker i Sportsfysioterapi som er den næsthøjeste titel man kan få i sportsfysioterapi i Danmark. Bag den nye titel ligger målrettet arbejde med at dygtiggøre sig. I tillæg til en almindelig fysioterapeut uddannelse kræver det målrettet efteruddannelse og mindst 3 års praktisk erfaring med patienter inden for specialet.

Den bedste behandling
Lars Henrik Larsen er formand for Dansk Selskab for Fysioterapi. Han glæder sig over, at flere vælger, at få papir på deres kompetencer.
”Det er ikke en titel, man får forærende. Det kræver noget at blive certificeret kliniker, men til gengæld kan man så vise, at man har særlige kompetencer til at hjælpe sine patienter,” siger han og fortsætter:
”Alle fysioterapeuter går op i at blive dygtigere til deres fag, men her taler vi om nogen, der har gjort en særlig struktureret og målrettet indsats for at kunne levere den bedste undersøgelse og behandling indenfor deres område.”

VI håber på at Michael inden for de næste par år bliver specialist i sportsfysioterapi som der kun er 14 af i Danmark.

Sommer og ferie 
De fleste af os skal ud og nyde sommeren, det gælder også på klinikken. Vi er dog så heldige at være så mange, så vores åbningstider burde ikke være påvirket af det. Så du kan altid stadig ringe herned og få en tid. Dog vil der være lidt ændring på holdtræningen enten i form af anden instruktør, eller aflyst. Vi har igennem hele juli måned lukket vores seniorhold, men det er klar igen fra august måned, så der håber vi at se jer 🙂

Løkkefonden igen i år!
Igen i år har Simon og Michael været med i dette fantastiske projekt, Løkkefondens Challange. Projektet har til formål at hjælpe udfordrede drenge i alderen 16-25 år til at opnå en mere struktureret hverdag og en sundere livsstil gennem cykling. Samtidig skal projektet hjælpe drengene videre i et uddannelses- eller jobforløb.
Projektet henvender sig til drenge fra hele Danmark, som har mistet grebet om tilværelsen samt troen på eget værd og potentiale enten i forhold til skole, ungdomsuddannelse, sociale relationer, jobforløb eller fysisk aktivitet. Efter 3 måneders træning med tidligere og professionelle cykelryttere, endte de 54 drenge med at cykle 500 km. på 5 dage fra Esbjerg til København. Michael havde det også hårdt på cyklen, men drengene skubbede godt på 😉 Vi glæder os til at være med igen til næste år!

Nyt bookingsystem
Vi har fået nyt bookingsystem til klinikken hvilket vi allerede er meget glade for. Det betyder blandt andet at vores online bookingsystem er blevet meget lettere at benytte, at du kan dele dine klippekort med en anden på fx. holdtræning, også AlterG hvis begge har haft en introduktion på det. Vi beklager dog hvis der kommer en ekstra påmindelse eller mail for meget, da vi har skulle booke alle de fremtidige tider ind i det nye system manuelt. Så håber i vil bære lidt over med os, hvis vi laver en lille fejl 😉

TILBUD WOHO
Frem til 16 aug. kan man få 20% rabat på en graviditetsmassage hos Dina. Du skal booke tiden online og bruge koden gravid20. Du kan også ringe herned og booke tiden. Det gælder både på 30 og 60 min. massage.

Nordsjælland Sportsfysioterapi tilbyder:

Læs mere om de forskellige behandlingsmuligheder her eller kontakt os, og lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig bedst muligt.

De bedste hilsner Rasmus, Dina, Simon og Michael
Team Nordsjælland Sportsfysioterapi.