Godt nytår!

Til at starte med vil vi gerne ønske alle et rigtig godt nytår. Vi håber i alle er kommet godt ind i det og alle de gode nytårsforsæt stadig holder ved. Der er sket lidt de sidste par måneder siden sidste nyhedsbrev på vores fantastiske lille klinik, men vi skal prøve at fatte os i korthed. I dec. måned lavede vi en masse julekonkurrencer på facebook, hvor vi fandt en masse vindere, og havde det super sjovt med de konkurrencer. Har du ikke trykket synes godt om os på facebook, så kan du gøre det her, så går du ikke glip af alt det spændene vi deler.

Nyt ansigt på klinikken woho!

Vi har været så heldige at få tilknyttet endnu en stærk person til klinikken Anders Wichmann

Anders har 11 års erfaring som fysioterapeut, er uddannet idrætsfysioterapeut og mangler kun eksamen så er han uddannet Osteopat. Han har derudover mange andre kurser i baggagen som han også bruger.

Anders har de sidste 5 år været tilknyttet FC Nordsjælland superligahold, og behandlet eliteudøvere i mange år. Det er en stor resource at Anders er på klinikken, og vi glæder os til den daglige sparring med ham.

Ønsker du at booke en tid hos Anders er han her hver mandag og torsdag på klinikken, hvor han bla. har knæholdet om torsdagen. Du kan benytte dig af dette link https://ezme.io/c/1o/e2LK eller ringe herned for en tid

Holdtræning

Det der nytårsforsæt med at skulle komme i form og leve sundt, er vi stadig ikke startet? Så er det måske nu du skal starte hos os. Hvis du er medlem af sygesikringen Danmark får du tilskud på at gå på vores hold 54 kr. per gang. Så invester i din sundhed og få penge tilbage hvis du er dækket ind.

Der er fuld knald på vores holdtræning, og alle har det sjovt og får styrket kroppen. Der er stadig lidt ledige pladser på vores funktionel og slyngehold, da der er løbende udskiftning. Første gang man deltager på holdet er det gratis, og har du købt et klippekort, kan du godt tage en med som også kan bruge dit klippekort.

Jan/feb. 

Så hvad skal der ske her i starten af det nye år? I denne uge startede vi vores efterfødselshold op, det blev til 2 hold med 11 deltager i alt. De næste 8 uger kommer de herned og bliver trænet igennem sammen med baby, så kroppen kan komme tilbage i topform. Der starer nyt hold op omkring maj, følg med på facebook for annoncering.

Michael og Rasmus er på den sidste del af deres speciale kursus i muskelskader i relation til idræt og er igang med at skrive eksamen. De skal også i slutningen af jan. på den årlige sportskongres og få det nyeste viden inden for sportsfysioterapi.

Derudover skal Michael ud og lave nogen foredrag for vores samarbejdspartnere omkring akut skadesterapi eller forebyggende træning. Mangler din forening/klub en aftale med os? Så skriv til mk@nordfys.dk og vi skræddersyer en aftale til jer.

Følg os gerne på facebook da vi laver gode videoer og tilbud hver uge

Nordsjælland Sportsfysioterapi tilbyder:

Læs mere om de forskellige behandlingsmuligheder her eller kontakt os, og lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig bedst muligt.

De bedste hilsner Rasmus, Anders, Lene, Lasse og Michael
Team Nordsjælland Sportsfysioterapi.