NYHEDSBREV Januar 22´

Godt nytår

Først vil vi gerne ønske jer alle sammen et godt nytår og glædelig bagjul. Vi håber i er kommet godt ind i det og har haft nogen fantastiske dage med familie og venner.

Det er ingen hemmelighed at corona spreder sig som en steppebrænd i samfundet, og det kan vi også mærke på klinikken. Vi har derfor rigtig ofte ledige akutte tider, da vi får en masse afbud dagligt. Så har du en skade eller noget andet vi skal se på, så giv gerne et kald og du kan få en tid hurtigt. Har du symptomer på corona skal du selvfølgelig aflyse din tid. Husk mundbind når du kommer og der står sprit i venteværelses til dig.

Bikefit!

Vi er rigtige glade for at kunne tilbyde bikefit til vores patienter nu. Med en stor passion for cykling og mange års arbejde med cykelrytter og triatleter, faldt det helt naturlig også at kunne hjælpe med at fitte personen til cyklingen og ikke kun behandle når problemerne opstår.  Lige så vel som at lave et ergonomisk check på en arbejdsplads for at undgå skader på bevægeapparatet, bør alle som der cykler meget, blive fittet, for at undgå skader og øge komforten samt performance.

Ved bikefittet bliver der sat 3,5 time af, hvor vi laver en fysioterapeutisk undersøgelse først og derefter fittet til cyklen. Du kan læse mere om det her eller booke en tid online her.

Holdtræning

Glem ikke nogen af vores dejlige hold, som kan hjælpe dig af med dine gener, få dig i god form, eller bare have det sjovt! Det er stadig GRATIS første gang på alle vores hold, og der er max 8. deltager på holdene, så der er ingen undskyldning for ikke at komme og prøve det af. Ring gerne herned på 52355000, og hør om der er plads, eller læs mere mere Her. For online booking på holdene kan du booke her

Slyngehold: Mandag 18-19 Onsdag 18-19

Funktionelhold: Mandag 17-18 Torsdag 17-18

Ryghold: Tirsdag: 16:30-17:30, 17:30-18:30 Fredag 7-8

Puls og Styrke: Onsdag 19:30-20:30

Fysioflow: Fredag 8-9

Efterfødselshold 1 og 2: Løbende opstart Skriv til Mette for tilmelding på mg@nordfys.dk

Rabat på fys. stud. behandling

Patrick som har været her i et par måneder, er nu klar til at hjælpe jer endnu mere end bare på holdene. Patrick tilbyder nu sportsmassage og graviditets massage og da han ikke er færdig uddannet og skal have endnu mere erfaring, får i 25% rabat på prisen. Patrick tager godt fat, er lyttende og glæder sig til at hjælpe jer. Så har du brug for en tid, så book her

Husk appen

Husk appen sport2gether! Har du stadig ikke checket appen ud, som Michael har brugt de sidste 2 år på at udvikle, så gør det. App´en hedder sport2gether og kan downloades på Appstore og Google play og er GRATIS. Hvis man indtaster dette link på sin telefon https://dba9y.app.link/o3trM9Knxjb og downloader app´en, oprettes der en profil med det samme, og man vil blive automatisk venner med Nordsjælland Sportsfysioterapi. I vil kunne se alle vores aktiviteter i appen og få jeres eget nyhedsfeed. Hvis der fx. er plads på nogle af vores hold, eller hvis vi har nogen nye sjove events, vil I få besked. Man kan desuden deltage i udfordringer, som giver præmier. Dertil er der en masse lækre funktioner, som bare venter på, I går på opdagelse i. I vil også kunne se andre brugeres mødesteder for aktivitet (hotspots) og deltage i dem.

Er I en forening, der mangler medlemmer, flere deltagere til events, finde medarbejdere, sponsorer samt meget mere, så kan app´en også hjælpe med det. Vi vil meget gerne hjælpe jer i gang, hvis det er tilfældet. Vi har en sælger tilknyttet som hedder Teddy, som kan kontaktes på mail: salesdk@sport2gether.me eller tlf 52397888. Man kan også bare tage fat i Michael.