Hver dagen er næsten tilbage til normal.

Selv om corona ikke er færdig med os, så har vi vænnet os til den, og den adfærd, vi nu kender så godt, er blevet det nye normal. Vi følger stadig rådene fra Sundhedsstyrelsen og skal lige væbne os lidt med tålmodighed endnu.

På klinikken har de fleste af os fået 1 stik af vaccinen fra Astra Zeneca, men vi forsætter stadig med masser af sprit, engangslagen, desinficere brikse, mundbind/visir osv.

Vi har stille og roligt åbnet op for vores slyngehold og funktionelle hold med max 5 deltagere på. Det er stadig GRATIS første gang på alle vores hold, så ingen undskyldning for ikke at komme at prøve det. Ring gerne herned på 52355000 og hør om der er plads.

Slyngehold: Mandag 18-19 Onsdag 17-18 og 18-19

Funktionelhold: Mandag 17-18

Vores ryg og knæhold kører som sædvanlig med løbende udskiftning. Vi er max 8 på holdet, og holder meget afstand og følger alle rådene fra sundhedsstyrelsen, så du kan føle dig sikker. Vores efterfødselshold niveau 1 og 2 starter op igen mandag den 31. maj., og man kan allerede nu skrive sig op til holdene. De kommer til at køre mandag og onsdag kl. 9.30 og 11.00. Er man en hel mødregruppe, der ønsker at træne sammen, kan vi oprette et hold særligt til jer. Skriv til ng@nordfys.dk for tilmelding eller mere info.

Nyt ansigt på klinikken

Fra den 1/5 er vi glade for at kunne fortælle at vi har fået en massør på klinikken. Henriette Rosendahl vil være her hver onsdag og torsdag, og man kan booke online allerede nu hvis man ønsker en tid: https://ezme.io/c/1o/zaua Man kan stadig booke massage hos vores andre fysioterapeuter og der er stadig rabat hos vores fys. studerende på massage.

Henriette Rosendahl er uddannet fysiurgisk massør og sportsbehandler fra Atwork a/s i februar 2020. Henriette har arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse, samt mange års erfaring fra Fitness branchen, både som underviser, personlig træner og leder. Henriettes interesser og fokus er træning, træning under graviditet, myofasciale sammenhænge, restitution og restituerende behandling, afspænding, smertelindring og behandling af overbelastningsskader og gener heraf.

Råd til opstart af træning eller havearbejde.

Det seneste år har mange været mere inaktive og måske endda siddet for meget ned. I takt med at samfundet åbner op, og man igen må dyrke sport sammen udenfor, aktuelt op til 50 personer, så skal vi i gang igen!

Det er vigtigt at huske på, at det tager kroppen ca. 6 uger at vænne sig til at blive belastet igen. Så tag det stille og roligt. Lad være med at starte op, hvor du slap.
Start eventuelt op med 30 minutters motion i stedet for 1 time og øg gradvist. Husk at varme godt op, gerne en 10-15 min., og når du er færdig med at træne, så sørg for at strække godt ud, så kroppen ikke bliver skævvredet, og du pådrager dig en dum skade.

De samme regler gælder også, når du går i gang i haven her i foråret! Varm godt op, start evt. med noget af det lette havearbejde, start med få timer og ikke 6-8 timer, fordi alt skal nås den første dag. Hold masser af pauser og stræk ud, når du er færdig.

NYT! Shockwave mod seneskader

Har du seneskader, så læs med her! Vi har været så heldige at få en fokuseret shockwave på klinikken, som kan behandle gamle kroniske seneskader. Shockwave banker impulser ind, der “nedbryder” det gamle arvæv og får vævet til at starte en ny helingsfase.
Vi har haft den i 8 måneder og ser markante forbedringer hos de patienter, der har prøvet den og har haft seneproblemer i flere år. Vi er meget begejstrede og glæder os til at vise mange flere af jer, hvad den kan.
Prisen for en shockwave-behandling er 200 kr. når den fås som tillæg til anden behandling.

Vi bliver klogere og klogere

Rasmus har haft travlt de sidste par måneder. Han har været på 2 skulderkurser med nogen af verdens førende skulder specialister: Ann Coles og Jo Gibson. Derudover er han blevet færdig med det sidste speciale kursus i sportsfysioterapien, som handlede om seneskader i forhold til sport. Så har du problemer med skulderen, eller fået en seneskade, så book en tid hos Rasmus, så skal han nok hjælpe dig med den nyeste viden og forskning, så du kommer dig så hurtigt som muligt.

Nordsjælland Sportsfysioterapi tilbyder:

Læs mere om de forskellige behandlingsmuligheder her eller kontakt os, og lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig bedst muligt på 52 35 50 00.

De bedste og dejligste hilsner Rasmus, Anders, Lene, Lasse, Nichala og Michael
Team Nordsjælland Sportsfysioterapi.