Holdtræning, Laser, uddannet fysioterapeut

Det er næsten 4 måneder siden sidste nyhedsbrev kom ud og der er sket utrolig meget, som vi har glædet os til at dele med jer.

Vores holdtræning er godt i gang, så godt at vi har oprettet et nyt hold til vores seniorer. Seniorholdet er hver tirsdag fra kl 10-11, hvor Simon sørger for en god alsidig træning. Er du selv senior eller kender en og har brug for træning, så ring gerne og hør nærmere. Derudover har vi ændret vores kettlebell hold til, hvad vi kalder funktionelt træning, hvor der er fokus på styrke og kondition, se mere her: www.facebook.com/nordsjaellandsportsfysioterapi/videos/940852049408764/

Vi bliver ved med at indgå nye samarbejdsaftaler, da vores patienter kan se hvor høj kvalitet og faglighed vi har på klinikken. Dette ses ved resultaterne vi skaber i samarbejde med vores patienter, når vi hurtigt får dem tilbage til deres sport. Vi er glade for at Værløse selvforsvarsklub, Søllerød Gold Diggers (Amerikansk fodbold) og Ganløse Tri Center har indgået samarbejdsaftaler med Nordsjælland Sportsfysioterapi og vi glæder os til og hjælpe. Hvis du er i en forening der har brug for en samarbejdsaftale så skriv gerne til Michael på mk@nordfys.dk

Endelig fik vi vores High Power Laser (HPL). For at være den mest moderne klinik kræver det moderne udstyr. HPL kan hjælpe til at øge helingen i skadet væv, samt smertereducere. I klinikken vurderer fysioterapeuten om der er behov for HPL, hvis der er et behov er det inkluderet i den normale behandling. I kan læse meget mere om HPL her: www.nordsjællandsportsfysioterapi.dk/high-power-laser/

Simon Larsen blev færdig med sin bachelor i fysioterapi og endte med karakteren 12 til forsvaret af opgaven. Han dimitterede den 25/1 med et snit på 11,2 over de 3,5 år uddannelsen tager. Vi er meget stolte og glade over at Simon er blevet færdig med sådan et flot resultat. Simon vil være på klinikken ca. 37 timer om ugen. Som opstartstilbud gives der ved alle førstegangs fysioterapeutiske behandlinger 50% rabat og efterfølgende 20% rabat. Vi anbefaler at booke 60 min første gang ved Simon.

Jeg er gået i gang med endnu en uddannelse og har været på 2 kurser. Videreuddannelsen jeg er begyndt på handler om manipulation af ledne. Jeg har været på manipulations kurset af hofte, knæ, ankel, samt nakke. Når jeg er færdig kan jeg kalde mig selv manipulations terapeut, og hvis alt går vel er det til efteråret. Derudover skal jeg være fysioterapeut for Søllerød Gold Diggers hele sæsonen, hvilket jeg glæder mig utrolig meget til.

Fredag den 4. maj fra kl. 14-17 fejrer vi klinikkens 1 års fødselsdag. Vi laver et facebook event hvor man kan tilmelde sig, der vil være lidt til ganen, man kan prøve alterG løbebåndet, samt benytte sig af nogen ekstraordinære fantastiske tilbud. Vi håber og se en masse nye og kendte ansigter.

De bedste hilsner Michael Knudsen, ejer af Nordsjælland Sportsfysioterapi